Kom godt i gang med Epos Løn – niveau I
Vil du godt og nemt i gang med Epos Løn? Har du brug for at blive sat ind i basisfunktionerne i dit nye lønsystem, så du kan komme videre?
Udbytte
Du vil efter kurset kunne gå direkte i gang med at bruge Epos Løn. Du kommer til at have alle de grundlæggende funktioner i Epos Løn på rygraden og vil bl.a. blive i stand til at:
- oprette medarbejdere i systemet
- køre lønberegning
- lave bankoverførsler
- udskrive lønsedler
Du får et godt overblik over systemet og vil kunne se mulighederne for, hvordan du bedst bruger Epos Løn i din virksomhed.
Form
Underviseren gennemgår systemet omhyggeligt og viser eksempler på, hvordan du opretter data i Epos Løn. Vi veksler mellem gennemgang og praktiske øvelser, hvor du selv får ‘fingrene i systemet’. Vi simulerer sammen en lønkørsel lige fra oprettelsen af en ny lønmodtager til gennemgang af den færdige lønseddel.
Hvem bør deltage?
Kurset er relevant for dig, som netop har stiftet bekendtskab med Epos Løn og fremover skal stå for lønbehandlingen i din virksomhed.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i kurset.
Undervisere
Alle vores undervisere er kompetente konsulenter med stor erfaring både med Epos og med HR og løn generelt. Vores undervisere har dagligt fingrene i systemet via deres arbejde, hvor de enten besvarer jeres opkald i Kundeservice eller er ude hos kunder som implementeringskonsulenter.
Varighed
Kurset varer 1 dag fra kl. 09.00 – 16.00 inkl. morgenmad og frokost.
PBJ Service



