Fra Epos til Office – niveau I
Vil du have mere ud af alle de oplysninger, som Epos Løn og PA gemmer? Vil du gerne være i stand til at overføre data fra Epos Løn og PA til Excel?
Udbytte
Du vil kunne opbygge enkle rapporter og pivot-tabeller i Excel. Du vil nemt og hurtigt kunne lave oversigter og lister, som f.eks.:
- Oprettelse af datakilder
- Medarbejderoversigt
- Medarbejderrapport
- Feriepengerapport med ÅTD saldi
- Rapport over aldersfordeling
- Gøre rapporter tilgængelige fra Epos Løn
Du får en grundig gennemgang af, hvordan du kan danne regneark, diagrammer og pivot-tabeller ved enkle kombinationer af oplysninger i Epos Løn og PA og genbruge opsætninger.
Vi har udarbejdet nogle nyttige standardrapporter, som du får med dig hjem på en USB-nøgle. Standardrapporterne kan du benytte direkte eller som inspiration.
Form
Kursisterne sidder foran hver sin PC og følger herfra med i systemet. Vi veksler mellem “tavleundervisning” og praktiske opgaver. Du får rig mulighed for selv at arbejde med løsningen, og vi tager i videst muligt omfang udgangspunkt i din virksomhed og de behov, du måtte have.
Der undervises i Microsoft Excel 2007.
Hvem bør deltage?
Kurset er til dig, som står for at levere information til den øvrige organisation og håndterer de daglige administrative opgaver med opbygning af diverse lister.
Kurset kræver grundlæggende kendskab til Epos Løn, f.eks. gennem deltagelse i “Kom godt i gang med Epos Løn”. Da vi skal arbejde med Excel, skal du have kendskab til dette program.
Undervisere
Alle vores undervisere er kompetente konsulenter med stor erfaring både med Epos og med HR og løn generelt. Vores undervisere har dagligt fingrene i systemet via deres arbejde, hvor de enten besvarer jeres opkald i Kundeservice eller er ude hos kunder som implementeringskonsulenter.
Varighed
Kurset varer 1 dag fra kl. 09.00 – 16.00 inkl. morgenmad og frokost.
PBJ Service



