Fra Epos til Office – niveau II

Vil du gerne have mulighed for at danne avancerede udtræk fra Epos Løn og PA, som kan anvendes i pivot-tabeller i Excel? Vil du gerne lære forskellige finesser, der kan gøre dine rapporter pænere og mere overskuelige?

Udbytte

  • Efter kurset vil du kunne opbygge rapporter, som indeholder data fra tabeller, saldofunktioner og forskellige stamdata
  • foretage specielle opsætninger af pivot-tabeller, som gør rapporten mere overskuelig
  • foretage opsætninger, så din rapport opdaterer automatisk, når du åbner rapporten eller indsætter dine ønskede valg

Du har mulighed for at medbringe eksempler på rapporter fra din egen hverdag, der evt. har givet dig problemer eller været til stor hjælp i din hverdag. Vi hjælper gerne med forbedringer.

Vi har udarbejdet nogle nyttige standardrapporter, som du får med dig hjem på en USB-nøgle. Standardrapporterne kan du benytte direkte eller som inspiration.

Form
Kursisterne sidder foran hver sin PC og følger herfra med i systemet. Vi veksler mellem “tavleundervisning” og praktiske opgaver. Du får rig mulighed for selv at arbejde med løsningen, og vi tager i videst muligt omfang udgangspunkt i din virksomhed og de behov, I måtte have.

Der undervises i Microsoft Excel 2007.

Hvem bør deltage?
Kurset er til dig, som står for at levere ledelsesinformation til den øvrige organisation og håndterer de daglige administrative opgaver med opbygning af diverse lister.

Kurset kræver grundlæggende kendskab til Epos Løn, f.eks. gennem deltagelse i “Kom videre med Epos Løn”. Du skal have godt kendskab til Excel. Endelig skal du have en baggrundsviden svarende til “Fra Epos til Office – Niveau I” og en vis erfaring med ODBC-udtræk.

Undervisere
Alle vores undervisere er kompetente konsulenter med stor erfaring både med Epos og med HR og løn generelt. Vores undervisere har dagligt fingrene i systemet via deres arbejde, hvor de enten besvarer jeres opkald i Kundeservice eller er ude hos kunder som implementeringskonsulenter.

Varighed
Kurset varer 1 dag fra kl. 09.00 – 16.00 inkl. morgenmad og frokost.

Nyheder

Inspiration til arbejdet med Performance Management

Hos DiBa Bank drejer forvaltning sig ikke bare om penge....Læs mere her

Som kunde i PBJ får du ekstra fordele i Netværket Epos

Når du bliver kunde hos PBJ, inviteres du også til...Læs mere her
Se flere nyheder