Kom godt i gang med Epos HR

Vil du godt og nemt i gang med Epos HR? Har du behov for en gennemgang – eller bare en genopfriskning – af de grundlæggende basisfunktioner i Epos HR?

Udbytte
Du vil få et godt kendskab til de mange muligheder i Epos HR og få en klar forståelse for, hvilke processer Epos HR kan bidrage til at lette og gøre mere effektive i HR-driften og for ledere og medarbejdere.

Du vil få overblik over og kunne benytte de grundlæggende funktioner i Epos HR, og du får indsigt i de HR-begreber, som knytter sig til systemet, såsom roller, kompetenceprofiler, ledelsesrelationer, organisationsstruktur, dialogskabeloner mv. Kurset er samtidig en forudsætning for at kunne henvende sig til PBJ’s kundeservice med spørgsmål vedrørende Epos HR.

Form
Kursisterne sidder foran hver sin PC og følger herfra med i systemet. Underviseren gennemgår basisfunktionerne i Epos HR og viser eksempler. Vi veksler mellem “tavleundervisning”, praktiske opgaver i Epos HR og “hands on”.

Du får rig mulighed for selv at arbejde med løsningen. Bl.a. skal du prøve kræfter med at opbygge din organisation, herunder organisationsenheder og lederrelationer, oprettelse af medarbejdere, vedligeholdelse af data generelt etc.

Hvem bør deltage?
Kurset er til dig, som lige har stiftet bekendtskab med Epos HR og fremover skal arbejde med systemet.

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger eller forhåndsviden.

Undervisere
Alle vores undervisere er kompetente konsulenter med stor erfaring både med Epos og med HR og løn generelt. Vores undervisere har dagligt fingrene i systemet via deres arbejde, hvor de enten besvarer jeres opkald i Kundeservice eller er ude hos kunder som implementeringskonsulenter.

Varighed
Kurset varer 1 dag fra kl. 09.00 – 16.00 inkl. morgenmad & frokost.

Nyheder

Inspiration til arbejdet med Performance Management

Hos DiBa Bank drejer forvaltning sig ikke bare om penge....Læs mere her

Som kunde i PBJ får du ekstra fordele i Netværket Epos

Når du bliver kunde hos PBJ, inviteres du også til...Læs mere her
Se flere nyheder