Kom videre med Epos Løn
Har du styr på basisfunktionerne i Epos Løn? Vil du videre med de mange andre muligheder i systemet? Vil du lære om den mest optimale brug af Epos Løn. Vil du aflure PBJ-konsulenternes bedste tips og tricks?
Udbytte
Efter kurset vil du kunne
- definere og opsætte dine egne udskrifter, som passer præcis til din virksomheds ønsker og behov
- opsætte og ændre layout på jeres lønsedler, så de viser præcis de informationer, dine kolleger har brug for og efterspørger
- tilrette virksomhedens lønkontering
- danne dine egne saldofunktioner og saldoformularer
- organisere indholdet fra dine lønkørsler, så du får en soleklar struktur og nemt og hurtigt kan finde relevante oplysninger frem
- foretage brevfletning af data fra Epos Løn og PA i MS Word
Du vil desuden have fået hjælp til at tackle netop de udfordringer og problemområder, du støder på i Epos Løn.
Form
Kursisterne sidder foran hver sin PC og følger med i systemet. Underviseren gennemgår emnerne fra grunden og veksler derefter mellem gennemgang og opgaver, som kursisterne selv skal løse. Vi veksler mellem “tavleundervisning”, praktiske opgaver i Epos Løn og “hands on”.
Du opfordres til at maile spørgsmål og emner til kursus@pbj.dk på forhånd, da der vil være plads til at gennemgå netop dine udfordringer.
Hvem bør deltage?
Kurset er til dig, som arbejder rutineret med de grundlæggende funktioner i Epos Løn og gerne vil videre med de mere avancerede funktioner. Kurset forudsætter, at du allerede har gennemført “Kom godt i gang med Epos Løn”.
Undervisere
Alle vores undervisere er kompetente konsulenter med stor erfaring både med Epos og med HR og løn generelt. Vores undervisere har dagligt fingrene i systemet via deres arbejde, hvor de enten besvarer jeres opkald i Kundeservice eller er ude hos kunder som implementeringskonsulenter.
Varighed
Kurset varer 1 dag fra kl. 09.00 – 16.00 inkl. morgenmad og frokost.
PBJ Service



