Økonomi & Administration
Økonomi, Receptioner og kantine
“Afdelingen Økonomi & Administration dækker over PBJs økonomifunktion, receptioner i Brøndby og Århus og vores kantine”, forklarer Økonomidirektør i PBJ, Iben Pallesen og fortsætter:
“I Økonomifunktionen ligger alle de regnskabsmæssige opgaver. Overordnet set samles og koordineres PBJs økonomiske samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere her”.
“Medarbejderne i PBJs Reception og kantine er de første PBJ’ere, man møder i telefonen, eller hvis man besøger et af vores kontorer. Her er den primære opgave at give et godt indtryk af PBJ. Der er desuden mange praktiske opgaver omkring vores lokaler, udenoms arealer, og helt almindelige hverdagsting, som der sørges for til glæde for PBJs medarbejdere og gæster”.
Fagligt kompetente og styr på tingene
“Vi forsøger efter bedste evne at give PBJs medarbejdere, kunder, leverandører og samarbejdspartnere et godt og positivt indtryk, og ser det som vores vigtigste opgave at fremstå fagligt kompetente, professionelt og med styr på tingene”, siger Iben.
Det lykkes med et smil
Om hverdagen i afdelingen, fortæller Iben: “Vi har altid nok at se til, og der er dagligt nye opgaver og uforudsete opgaver, som bare skal løses her og nu, samtidig med, at vi har vores faste opgaver at holde styr på. Det kan derfor godt være hektisk, men vi når vores ting til tiden og hjælper gerne hinanden. Og med et smil på læben lykkes det næsten hver gang”.

Økonomidirektør, Iben Pallesen

Hverdagen kan være hektisk, men det lykkes med fælles hjælp og et smil
PBJ Service



