Organisation & Kommunikation
Kommunikation, HR, Netværk og Kunder
“I Organisation & Kommunikation er vi ansvarlige for intern og ekstern kommunikation” fortæller Organisationsudviklingschef i PBJ, Ann Langballe Madsen og fortsætter: “Det betyder, at vi blandt andet har ansvaret for skrivning af nyhedsbreve, artikler og kundehistorier, annoncer, messer og udstillinger, grafisk linje og vores hjemmeside”.
“Vi er også ansvarlige for de interne HR processer i PBJ, herunder blandt andet rekruttering, kurser og uddannelser, introduktionsforløb, mentorordning, organisationsudvikling, MUS/LUS og administration af Epos modulerne internt i huset”.
“Vi har derudover ansvaret for Netværket Epos med erfagrupperne Epos Løn, Epos HR, Epos Portal og Epos Bolig. Og endelig tager vi os af den løbende kunde- og kursusadministration”, fortæller Ann.
Faglig bredde og videndeling
Om samarbejdet i afdelingen fortæller Ann: “Vi har forskellige spidskompetencer i afdelingen. Det giver gode udviklingsmuligheder og betyder, at vi supplerer hinanden rigtigt godt. HR og Kommunikation er organisatorisk placeret i samme afdeling, hvilket også giver en rigtig god synergi imellem de to fagdiscipliner”.
Engagement og initiativ
“Vi har en stor kontaktflade til resten af huset og til vores kunder, og det er derfor vigtigt, at man trives med den udadvendte kontakt”, fortæller Ann og siger videre: “Det er også vigtigt, at man har lyst til en arbejdsdag, der sjældent kan planlægges særligt nøje i forvejen. Selvom vi har travlt, er der en rar stemning i afdelingen, hvor vi passer på hinanden og er gode til at sparre og videndele. Der er plads til initiativ, og det er vigtigt at man har lyst til at tage det ansvar.”

Organisationsudviklingschef,
Ann Langballe Madsen

Forskellige spidskompetencer giver god synergi og gode udviklingsmuligheder
PBJ Service



