Nem registrering af lønrelevante data

Epos Portal er en webbaseret ”self-service” løsning til registrering og godkendelse af alle lønrelevante data i din virksomhed. Løsningen sikrer korrekt information, giver overblik og sparer tid for både ledere og medarbejdere.
Brugervenlighed
Epos Portal gør det nemt at registrere og godkende lønrelevante data. Brugervenlige menuer sikrer, at ledere og medarbejdere hurtigt og sikkert kan bruge løsningen.
Registrering i Epos Portal kan ske fra en hvilken som helst computer eller mobiltelefon med internetadgang – uden at der er gået på kompromis med sikkerheden.
Effektive processer
Medarbejderne indtaster og vedligeholder selv informationer som timeforbrug, fravær, kørsel, diæter og udlæg. Inden lønkørsel godkender den enkelte leder de indtastede data. Det sikrer, at lønudbetalingen altid er korrekt.
Epos Portal sender automatisk påmindelser til medarbejdere om at registrere og til ledere om at godkende.
Både ledere og medarbejdere kan altid se opdateret information som restferiedage og afdelingens fravær i kalenderform samt hente lønsedler og ændre stamdata.
Ledelsesværktøj
Epos Portal er et godt ledelsesværktøj. Løsningen giver hele tiden overblik over ressourceforbruget i din virksomhed, ligesom du og de øvrige ledere nemt kan få statistik over timeforbrug, fravær, lønomkostninger mv. – enten totalt eller på projektbasis.
Sparet tid
Informationerne i Epos Portal overføres direkte til Epos Løn – eller et hvilket som helst andet lønsystem, der håndterer selve lønudbetalingen. Der er derfor aldrig behov for dobbeltregistreringer, hvilket sparer tid og sikrer, at lønudbetalingen altid er korrekt.

PBJ Service



